|
Shar pei
Shar pei, historierne er mange og ganske lange.
men i vores hjem er Shar pei'en en hund som alle andre. Der er ingen forskel på behandling af hunde om de er store eller små. De skal alle behandles med respekt og omsorg.
Shar pei som familiehund.
JA, da.. Det er en familehund med stort F.!! Nogle hunde kan blive en smule reserveret og finde nok i deres nærmeste, men det jo en charme de besidder som ingen andre.. Så er det jo bare at leve efter de regler, dette betyder jo ikke at man ikke kan havde gæster, men blot at ens hund ikke sidder lårene af gæsterne. Ja, de er vel meget lig visse katte, hvis ikke man får nogen på nakken af at sige det :)
Shar pei som Vagthund.
Her er der ingen tvivl, i vores hjem har flere af vores hunde faktisk arbejdet i korte eller længere perioder som vagthunde. Men i huset er de frivillige vagt- eller opsynshunde, Zulu er nok mest af alt opsyns hunden. Det er Zulu man finder liggende med poterne i dørkarmen ud til haven, vogter og holder øje med evt. optøjer i haven.. Hvis ellers ikke han falder i søvn i solstrålen :)
Micha og Donna er lidt mere på opgaven.. De lader sig ikke spise af med at ligne en vagthund. De har klart deres helt eget program der skal passes, men det er jo lige det, som giver liv i huset.
Om aften, når mørket sænker sig, bliver deres opmærksomhed mere skarp, de lader ikke nogen luske rundt, uden de nok skal advare os andre, en meget tryg og rar fornemmelse at vide, at vores hunde passer på, og de er der når det gælder..
Shar pei og børn i huset.
Ja, det er ingen hemmelighed, vores lille familie består af Louise, Andreas og lille Tobias på 2år (født Nov 2009). Fra første dag han kom hjem i huset, har alle hunde haft deres helt eget forhold til lille Tobias. Lige så har Tobias haft sin helt egen måde at være overfor hver enkelt af vores hunde. Micha (Ninni) bliver der altid holdt lidt mere afstand til, hun er nu også ældst, og mest bestemmende, så derfor har de to fundet en løsning hvor de lever sammen og lidt på afstand, her bliver der sjovt nok ikke hevet i hale eller slået med Lego..
Zulu (nulo), det en anden sag, et kærligt slag, og lidt løb i stue og gang. Ja, der må man som voksen ind imellem stoppe legen, for Shar pei eller anden hund, så skal de behandles ordentligt, også selv om man kun er en lille dreng..
Donna (nonna) det er bare Tobias's bedste ven. De deler alt, hundepude, mad, legetøj, her er ingen regler eller grænser for den gensidig kærlighed. Dog kan deres fangeleg godt blive en tand for meget for Donna, som så til sidst må smutte, Tobias løber jo ikke tør for brændstof på 5 min. Men alle 3 hunde har fra starten af, været meget omsorgsfulde og forstående overfor Tobias, dette er nok ikke kun hunderacen Shar pei der er grunden, men også vores måde at præsentere hundene for det nye familiemedlem.Det var da helt klart en prøve for 2 nybagte forældre at sætte deres spædbarn ned til 3 hunde første gang men de skulle jo lærer hinanden at kende. Men den tid, hvor man kunne bruge tid på at tænke tanker er for længst forbi, da Tobias var 3 dage gammel, viste Zulu stor interesse for Tobias som lå på en madras og sov i stuen, vi stod begge i køkkenet og kiggede ind på dem, da vi så Zulu skubbede til Tobias måtte vi tættere på, det viste sig faktisk at Zulu prøvede at skubbe dynen op over Tobias, den var vippet lidt ned.. Ja, så er man solgt, tænk vores så omtalte Kinesiske kamphund skulle være så omsorgsfuld og dejlig..
Shar pei og andre hunde.
Hvordan er det nu lige, vores hunde lever i flok. De er sammen dagen lang inde i vores hus. De er i menneskehænder 24-7-365, hvis ikke lige vi alle er på arbejde. Dette betyder også at vores hunde jo har nok i dem selv, og vi har nok i dem, dertil ligger at vi bor, som mange andre i villakvarter, og her luftes hunde i snor. Der er lufter tider, de møder de samme dumme hunde som alle gør og ter sig, så det er deres letteste vej til selv at blive sig selv nærmest. Da vi boede i lejlighed, og lufter hund i parker, var tiden en anden. Der var der mulighed for at møde løse, søde hunde, dette er en faktor man kan arbejde med eller leve efter og vi gør det sidste.
For os som hundefolk, tager vi ansvar for vores hunde, vi holder dem inde på vores grund, vi lufter hunde i snor.
Vi prøver at tænke før vores hunde handler, derved undgår vi mange dumme oplevelser og dårlig omtale af vores hunderace. For i disse tider må vi alle gøre en indsats. Og denne indsats skal startes fra første dag, der er ikke lige en 5-8 mdr. hvor hunde kan være hvalpe og styre familien eller den kan udvikle flokleder egenskaber, de er hunde og de skal behandles som hunde (ordentlig og med respekt) men de er kun hunde, de arbejder med instinkt og har ikke den helt samme opfattelse af tingene som vi mennesker har.
Mere omkring Shar pei
Shar pei hunde og Dansk Kennel Klubs Ønske profil til racen.
Til start side |